Annonce – sponsoreret indhold.
Hvis du skal sælge din bolig, er de vigtigste dokumenter til ejendomsmægler et gyldigt billedlegitimation, dokumentation for at du ejer boligen, oplysninger om den konto salgssummen skal udbetales til, og i nogle tilfælde CVR-oplysninger eller en fuldmagt. Det kan virke bøvlet, at mægleren beder om kørekort eller pas, før I overhovedet har aftalt salgsprisen. Men der er en fast årsag, og med de rigtige papirer klar kan du ofte komme igennem formaliteterne på ganske kort tid.
Dokumenter til ejendomsmægler: hvorfor skal du overhovedet legitimere dig?
Kravene kommer ikke fra den enkelte mægler, men fra hvidvaskloven (lov om forebyggende foranstaltninger mod hvidvask og finansiering af terrorisme). Ejendomsmæglere er omfattet af loven, fordi fast ejendom er en stor handel, hvor store beløb skifter hænder. Mægleren skal derfor kunne dokumentere, hvem sælgeren er, om vedkommende har ret til at sælge, og hvad handlen går ud på. Det kaldes kundekendskab, eller KYC (Know Your Customer). Tilsynet med mæglernes overholdelse af reglerne føres af Erhvervsstyrelsen.
Mægleren gør altså ikke noget for at genere dig. Hvis kontrollen ikke er gennemført, kan mægleren ikke lovligt gå videre med handlen. Derfor kan en manglende kopi af et pas stoppe processen lige så effektivt som en manglende tingbogsattest.
Mange mæglerforretninger bruger i dag automatiseret KYC til at samle det hele. Løsningerne kan blandt andet hente virksomhedsdata direkte fra CVR, gemme legitimation sikkert ét sted, kontrollere kunder mod PEP- og sanktionslister og give besked, når et pas eller kørekort udløber. For dig som sælger betyder det typisk færre mails med vedhæftede billeder og færre gentagne spørgsmål. Du skal stadig selv have papirerne klar, men resten kører mere ensartet.
Tjekliste: de 5 ting du skal vise din ejendomsmægler
Gå listen igennem, før du mødes med mægleren. Hvis I er flere ejere, gælder den for hver enkelt af jer.
- Gyldig legitimation med billede og CPR-nummer. Det er som regel pas eller kørekort. Tjek udløbsdatoen, for et udløbet kørekort er ikke gyldigt. Mægleren skal også bruge dit CPR-nummer, og her kan sundhedskortet (det gule kort) være relevant. Spørg mægleren på forhånd, hvilke kombinationer der accepteres, så du ikke står med det forkerte på selve dagen. Ejer I boligen sammen, skal alle sælgere legitimere sig, også selvom kun den ene deltager i møderne.
- Dokumentation for ejerskab. Mægleren skal kunne se, at du har ret til at sælge. Mægleren indhenter selv de fleste oplysninger fra Tingbogen, men du gør processen lettere, hvis du har dit skøde eller din købsaftale fra dengang, du købte. Ejer du boligen sammen med en ægtefælle eller samlever, skal ejerandelene fremgå. Sælger du som bo efter dødsfald, skal du regne med en skifteretsattest eller anden dokumentation for, hvem der har ret til at disponere over boligen.
- CVR-oplysninger ved erhvervsejendom eller selskabsejet bolig. Ejes ejendommen af en virksomhed, en udlejningsfirma eller et holdingselskab, skal mægleren kende selskabet. Det betyder CVR-nummer, oplysning om hvem der har tegningsret, og hvem der er selskabets reelle ejere. Har du selskabets vedtægter og en ejeroversigt liggende, er du et skridt foran. Selve virksomhedsdataene kan mægleren som regel hente automatisk via CVR-opslag, men ejerforholdene bag selskabet kræver ofte din hjælp.
- Kontooplysninger til salgssummen. Mægleren skal vide, hvor dit provenu skal udbetales hen. Find reg.nr. og kontonummer til en konto i dit eget navn. Skal pengene til en konto i en andens navn, eller skal de deles mellem flere, så sig det tidligt. Det er en af de situationer, der typisk udløser ekstra spørgsmål. Husk også, at gæld i boligen indfries ved salget, så mægleren eller en advokat vil se på dine lån og pantebreve.
- Fuldmagt, hvis nogen handler på dine vegne. Er du bortrejst, syg eller bor i udlandet, kan en anden sælge for dig, men kun med en skriftlig fuldmagt. Både du som fuldmagtsgiver og den person, der bruger fuldmagten, skal legitimere sig. Fuldmagten bør være tydelig om, hvad den omfatter, fx underskrift af salgsopstilling, købsaftale og endeligt skøde. Er du i tvivl om formuleringen, så få råd hos en advokat.

Hvad sker der, hvis der mangler noget?
Mægleren kan ikke bare springe over det, der mangler. Er kundekendskabet ikke på plads, må mægleren i yderste konsekvens afstå fra at gennemføre opgaven. I praksis betyder det som regel, at salget bliver forsinket, mens du finder dokumenterne frem. Det kan få betydning, hvis du har en tidsfrist, for eksempel fordi du allerede har købt ny bolig.
Typiske konsekvenser er:
- Opsat opstart: Boligen kommer ikke på markedet, før identiteten er bekræftet.
- Ekstra spørgsmål: Uklare ejerforhold eller usædvanlige betalingsforhold giver flere opfølgende spørgsmål fra mægleren.
- Forsinket udbetaling: Mangler kontooplysninger, kan overdragelsen trække ud.
Mangler du et dokument, så sig det ærligt til mægleren med det samme. De fleste mæglere kan hjælpe med at finde frem til, hvad der er alternativet, fx hvis du har mistet dit skøde eller venter på et nyt kørekort.
Fra papirmapper til digital kontrol: ventetiden er blevet kortere
Tidligere handlede kundekendskab ofte om fysiske kopier. Du afleverede en kopi af kørekortet, mægleren lagde den i en mappe, og en medarbejder tjekkede manuelt, om alt var på plads. Skulle der indhentes oplysninger om et selskab, var det endnu et manuelt opslag, og udløbsdatoer på legitimation blev let overset.
Med digitale løsninger samles processen. Virksomhedsoplysninger kan hentes direkte, risikovurderingen følger en ensartet model, og systemet kan give besked, når et pas eller kørekort udløber. For sælgeren betyder det, at du typisk kun skal oplyse tingene én gang. Du slipper også for at rykke efter, om mægleren har modtaget det rigtige. Hvordan processen ser ud, afhænger af den enkelte mægler, så spørg gerne, hvordan de håndterer det, og om de modtager dokumenter digitalt.

Typiske fejl, der forsinker salget
- Udløbet legitimation: Kørekort og pas bliver ofte først tjekket, når man skal bruge dem.
- Kun én ejer møder op: Alle ejere skal legitimere sig, også dem, der ikke er med til mødet.
- Konto i et andet navn: Oplys det i god tid, hvis pengene ikke skal til din egen konto.
- Selskabsejede boliger uden ejeroversigt: Vedtægter og oplysninger om reelle ejere findes sjældent i en håndevending.
- Fuldmagt uden tilstrækkelig detalje: En upræcis fuldmagt kan blive afvist, hvis den ikke dækker salget.
Har du særlige forhold, fx dødsbo, udenlandsk bopæl eller ejerskab via selskab, så kontakt mægleren eller en advokat i god tid. Mere om reglerne kan du finde hos Erhvervsstyrelsen.